Biografi

Henning Kaae – Guitar, Keyboard

Født d. 12. August 1965

Henning KaaeMin interesse for at spille musik startede fra jeg var 9-10 år. Min storebror underviste mig i diverse blues- og folk numre på akustisk guitar.
Senere fik jeg guitar undervisning i klassisk musik, som holdt ved i 3-4 år, hvorefter jeg faldt for den elektriske guitar og dens univers.
Blues stilen, tilsat rock var det jeg bevægede mig i mest, i sammenspil med min bror Preben og diverse bands.

Det var bands som ’Pat Travers’, ’Deep Purple’ og ’Frank Marino and Mahogany Rush’, som blev mine inspirationskilder og i 90’erne blev det Canadiske ’Rush’ som ”sparkede Røv”.

I dag må jeg erkende at jeg skruer tilbage i tiden igen og har både i spillestil og guitar-grej fundet tilbage til rødderne.

Jeg hører utrolige musikalske udskejelser i gamle jazz og swing udgivelser, og snakker vi blues/rock kommer vi ikke udenom mesteren selv ”MR. JIMI HENDRIX”.

Lukket for kommentarer.